Denne essentielle aminosyre findes i store mængder i muskelvæv. Mangel kan føre til væksthæmning, der hos forsøgsdyr kan vedvare i følgende generationer. Lave lysinværdier svækker immunreaktionen; udbedrende tilskud fremmer væksten af thymus og forbedrer immunforsvaret.

Normalt lysinstofskifte er afhængig af en lang række nutrienter som for eksempel vitaminerne B2 (riboflavin), B3 (niacin), B6 (pyridoxin), vitamin C samt glutaminsyre plus jern og zink. Overbelastning med arginin sænker lysinoptagelsen – og vice versa.

Dette konkurrenceforhold bruges med stor succes til at kontrollerer udbrud af herpes (udslæt af forkølelsessår i f.eks. ansigtet og herpes-udslæt på kønsdelene), idet herpesvirus er afhængig af arginin og derfor kan sættes på “sultekur” ved hjælp af lysin. Lysintilskud kontrollerer udbrud af herpes – udslet af forkølelsessår.

Behandlingen er især effektiv kombineret med en argininfattig kost. Herpespatienten gør klogt i at satse på fisk; men også kylling, lam og oksekød har en positiv balance sammen med mælk og ost, bønner og – ølgær. De fleste frugter og grøntsager har en positiv lysin/arginin-balance; men alle kornprodukter og alle nødder, inklusiv kokos samt jordnødder er afgjort uønskede. Chokolade er den rene gift for den der har herpes, og gelatine i madvarene virker på samme måde.

Denne form for biokemisk styring har også store fordele sammenlignet med lægekonventionel behandling, som kan være belastet med væsentlige bivirkninger.

Lysin kan ikke helbrede herpes. Dette er væsentligt at forstå. Selv når herpes ikke er i udbrud, har man sygdommen. Herpesvirus lejrer sig nemlig i nerver og ganglier, hvor det ligger beskyttet mod immmunsystemets patruljerende antistof. Ved immunsvækkelse får det atter chancen for udbrud, sådan som mange kvinder oplever det en gang om måneden.

Udbruddet ytrer sig på overfladen med de velkendte blister og smerter, men arnestedet, hvor den egentlige sygdomsaktivitet findes sted, er stadig ganlierne og nerverne, hvor virus ligger lejret.

Nyere forskning har afsløret, at de velkendte udbrud, som vi ikke kan undgå at være opmærksomme på, faktisk meget vel i mange tilfælde kan være den mindste, omend mest iøjnefaldende, del af et langt større onde. Når vi forstår, at disse tilsyneladende ikke særligt farlige hududslæt er udtryk for en kronisk, men stort set mørkelagt sygdom i selve nervesystemet, ofte med fokus tæt på rygmarv og hjerne, så begynder vi at fatte de grumme perspektiver, denne lidelse rummer. Giver den sig til kende som andet end blister på huden og i andre områder tættere på, så er selve nervesystemet udsat for angreb.

Mange forskere er idag af den opfattelse, at herpesvirus er den mulige skjulte årsagsfaktor ved en lang række lidelser som for eksempel visse migræner, trigeminus-neuralgi, Ménières sygdom, tic douloureux, mundslimhindebetændelse, faciallammelse, binde- og hornhindebetændelse, rygmarvsbetændelse, hjernehindebetændelse, blærebetændelse, leverbetændelse, bronkitis og lungebetændelse samt cancerformer i underliv og mundhule.

Alt dette kan virke overdrevet, men i en verden, hvor vi i stor udstrækning er blevet vænnet til at tage bestik udfra dyreforsøg, giver det stof til eftertanke, at væsken fra en herpesblister dryppet i øjet på en kanin i løbet af en måned vil medføre dyrets død på grund af hjernebetændelse!

Der kan derfor være grund til at holde skarpt øje med denne sky virus og dens skjulte aktiviteter. Og derfor har nogle forskere foreslået ikke blot at holde den i ave med lysin, når den kommer i udbrud, men også tæppebombe den med daglige lysintilskud for at holde den permanent svækket og i defensiven.

Spørgsmålet er: Hvor god er denne idé?

Det afhænger meget om, hvor store tilskud vi her taler om. For store tilskud – og der har været nævnt op til 8 g daglig – vil på afgørende måde presse argininlejet i vævene. Det kan i det lange løb være betænkeligt, da vi jo ved, at arginin også har en række livsvigtige funktioner at udføre. Ved denne énøjede behandlingsform kunne vi risikere at havne fra asken i ilden. Måske ville det være klogere at kombinere moderate lysintilskud med et bredt spektrum af antivirale midler – mange urter kan komme på tale – og eventuelt homøopatisk behandling. Det ville være en mere afbalanceret form for terapi, på længere sigt at foretrække.

Osteoporose – knogleskørhed – er en lidelse, der fortrinsvis angriber den ældre aldersgruppe og især kvinder, selv om unge – fejlernærede eller ofre for overdreven sportstræning – også kan rammes. Lidelsen har mange årsagsfaktorer. En af dem tyder på at være lysinmangel. Undersøgelser har godtgjort, at disse patienter gennemgående har lave lysinværdier, og der er nu også erfaring for, at lysintilskud som del at et bredspektret behandlingsprogram kombineret med livsstilssanering giver positive resultater. Lysin medvirker også til at fjerne bly fra organismen. Blybelastning er en årsagsfaktor ved osteoporose.

At lysin kombineret med vitamin C hindrer lipoprotein A i at danne åreforkalkning var én af den berømte dobbelte nobelpristager Linus Paulings sidste store opdagelser, der kan få revolutionerende betydning for behandlingen af hjerte- kredsløbssygdommene.

Lysin fremmer koncentration. Mangelsymptomer er træthed, svimmelhed og anæmi. Den fremmer også forbrændingen af fedtsyrer i organismen og øger energiproduktionen, fremmer dannelsen af hormoner, enzymer og antistoffer. De vegetarer, som i udstrakt grad lever af kornprodukter som hvede og majs, der er fattige på lysin, lider ofte af mangel på denne aminosyre. Mange ældre, især mænd, lider af lysinmangel.

Hvis man har vanskeligt ved at koncentrere sig, har blodskudte øjne, er svimmel, lider af kvalme, taber håret og lider af blodmangel, er det sandsynligt, at der er tale om lysinmangel. Lysin fremmer også dannelsen af mavesyre, modvirker muskelkramper og danner kollagen. I samvirke med vitamin C omdannes lysin til carnitin. Kornprodukter har lavt lysinindhold, hvilket kan føre til lysinmangel ved visse former for vegetarianisme og veganisme med dominerende indtagelse af kornprodukter.

Marasmus og kwashiorkor er proteinmangellidelser kendt i tredie verdens områder. Lysinholdig føde fremskynder helbredelse fra disse mangeltilstande, en iagttagelse også indhøstet efter hungerkatastrofer. Internationale eksperter overvejer at indføre lysinberigede kornprodukter i de egne af verden, hvor ernæringen væsentligt er baseret på korn, især hvede.

Stillesiddende stress fører til lysintab, hård fysisk træning gør ikke. Det amerikanske luftvåben gennemførte en undersøgelse af en gruppe, der var udsat for 2 døgns pilottræning i simulator. Ved slutningen af perioden havde deltagerne mistet betydelige mængder lysin foruden andre aminosyrer.

Terapeutisk dosering
I international litteratur omtaler man doseringer på 8 g daglig mod herpes i udbrud. Selv om det kan være nyttigt at starte op med en støddosis, er lavere doseringer ofte tilstrækkelige. Mange vil finde, at de kan nøjes med et vedligeholdelsestilskud på 1 1/2 til 3 g daglig.
Linus Pauling anbefalede mindst 500 mg Lysin daglig med ikke under 2 g vitamin C til forebyggelse af hjerte- og kredsløbslidelser.
Gravide og ammende: Højst 400 mg daglig.

Tages sammen med C-vitamin, B6, selen og zink.